Min rejse hertil
Kroppen holder regnskab
Det menneskelige perspektiv, der gennem årene er blevet en stadig større del af mit arbejde.
Gennem mange år har jeg arbejdet med mennesker i beskæftigelse, coaching og mentorforløb. Som professionsmentor og gennem tusindvis af livs- og jobsamtaler blev jeg optaget af, hvorfor nogle mennesker kan have alle de rigtige intentioner og alligevel have svært ved at flytte sig.
Med tiden blev én ting stadig tydeligere for mig: Kroppen holder regnskab.
Det, vi oplever, sætter sig ikke kun i vores tanker. Det kan mærkes i kroppen, i vores energi, vores reaktioner og i den måde, vi møder andre mennesker på. Det førte mig videre ind i arbejdet med nervesystemet, selvregulering, co-regulering, åndedræt og kropsbevidsthed.
Det er ikke kun noget, jeg arbejder med professionelt. Jeg har selv praktiseret meditation i mere end 20 år og mediterer fortsat hver morgen. For mig er det blevet en naturlig måde at træne opmærksomhed, ro og kontakten til kroppen på.
I mit arbejdsliv har jeg samtidig udviklet og stået for trivselskoncepter og forløb, hvor jeg har set, hvad der sker, når mennesker får konkrete redskaber til at regulere sig selv og bliver mere opmærksomme på kroppens signaler.
I dag går de erfaringer hånd i hånd med mit øvrige arbejde. Jeg er optaget af, hvordan vi fungerer i arbejdslivet – hvad der sker, når vi er pressede, hvordan vores egen tilstand påvirker andre, og hvad der skal til for at skabe mere arbejdsglæde, bedre samarbejde og et arbejdsliv, der kan holde i længden.
Fordi arbejdslivet hele tiden bevæger sig – og mennesker skal kunne følge med.